Grafittidrenge afsløret af eget kamera

To drenge på 16 og 18 år er sigtet for omfattende hærværk i form af grafitti i Frederikshavn.

Det er dumt at blive opdaget mens man maler grafitti. Men det er  endnu dummere at gemme sine tidligere værker på et kamera, når man bliver taget med hånden i spraydåsen. De må to unge fyre fra Frederikshavn sande, efter at de blev anholdt på Ørnevej kort efter klokken 4 i morges. Deres eget kamera afslørede nemlig, at de to grafittimalere havde meget mere på samvittigheden, siger vagtchef Åge Pedersen fra Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland