Grillsvin beslaglagt

En nordjysk Dinér Transportable har i længere tid solgt masser af helstegte pattegrise, der ikke er blevet dyrlæge-kontrolleret. Grisene er samtidig blevet tilberedt i et lokale, der ikke er godkendt. Her i weekenden slog Fødevarekontrollens Rejsehold til

Der bliver stadigvæk lavet blandt andet stjerneskud i køkkenet hos CL Partyservice i Øster Brønderslev, men for indehaveren slagter Christian Schmidt er det nu slut med de helstegte pattegrise, som han har grillet mange af i en nærliggende garage. Uden den var godkendt til det.

Christian Schmidt indrømmer at han gennem det seneste års tid har købt grise direkte hos en landmand. Altså uden grisene er blevet slagtet autoriseret med dyrlægekontrol og stempler. Såkaldte sorte grise. Lørdag formiddag slog Fødevarekontrollens Rejsehold så til hos CL Partyservice.

17 hele grise og otte mobile griller i rustfrit stål - hver til en værdi af 25.0000 kroner - er nu blevet beslaglagt af fødevaremyndighederne.

<b>MØD SLAGTEREN I TV2/NORD TIRSDAG KLOKKEN 19.30</b>