Den russiske spion i Aalborg


En 35-årig russer ansat i højteknologisk energivirksomhed anholdt af Politiets Efterretningstjeneste på parkeringsplads og sigtet for spionage.


Det lyder måske som en krimi af Leif Davidsen, men det er sket i virkeligheden med udgangspunkt fra Aalborg. Læs alt hvad vi ved om spionsagen her, og hvorfor den ifølge eksperter er et eksempel på, at den måde, vi har forstået globalisering på, er slut.

For enden af en stille vej i et industrikvarter i det sydvestlige Aalborg ligger en energivirksomhed. Den flade bygning fremstår anonym med de små, hvide vinduer som øjne og koksgrå facader. Kun de diskrete sorte bogstaver til højre for den undselige hovedindgang afslører virksomhedens identitet: SerEnergy - clean power.  
SerEnergy ligger i Aalborg og beskæftiger 55 ansatte.
SerEnergy ligger i Aalborg og beskæftiger 55 ansatte.
Foto: Bruno Stagsted

Indtil for få måneder siden var virksomheden fuldstændig ukendt i den brede offentlighed.  

Nu er SerEnergy centrum i en sag om spionage, hvor en russisk medarbejder er anklaget for at have solgt dansk energiteknologi til en fremmed efterretningstjeneste.

Lyt til fortællingen som podcast

Hensynet til fremmede magter


Det var midt i juli, mens Danmark holdt sommerferie, at en 35-årig russisk statsborger blev anholdt af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Han var i forlystelsesparken Bakken nord for København med et selskab. På et tidspunkt gik han ud for at stille p-skiven i sin bil. Han vendte aldrig tilbage til Bakken.

I hemmelighed var han blevet anholdt og fragtet tværs over landet for at blive fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus.

- Vi blev meget chokerede, da vi blev kontaktet af PET i sommer, fortæller Joseph Kristensen, der er økonomi -og administrationschef i SerEnergy i Aalborg.

Han og kollegerne måtte de følgende måneder leve med, at de ikke fik meget at vide. Og det, de vidste, må og måtte de ikke fortælle til nogen, understreger Joseph Kristensen.

- Det var en udfordrende tid, indtil PET gik ud med pressemeddelelsen, fortæller Joseph Kristensen.

Han henviser til de fem måneder, der gik fra anholdelsen i juli, indtil PET i december meldte offentligt ud, at de havde anholdt en person mistænkt for spionage. 

Der er meget få ting, Joseph Kristensen kan fortælle om sin nu tidligere kollega.

Ligesom efterforskningen er foregået i hemmelighed, er den aktuelle retssag mørklagt af hensynet til ”fremmede magter”.

- Grunden til at retsmøderne i Aalborg er lukkede, er at man ikke ønsker at afsløre, hvorfra man har sin viden, og man ønsker ikke at dele med andre, hvordan PET opererer, siger André Ken Jakobsson, der er postdoc ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. 

Han undersøger såkaldte gråzonekonflikter, "hvor man ikke løsner ét skud, men konkurrerer på information", forklarer forskeren og henviser til spændingsfeltet mellem spionage, disinformation og kritisk infrastruktur.

quote Spionage handler grundlæggende om at have en informationsmæssig fordel.

André Ken Jacobsson, postdoc ved Syddansk Universitet

TIDSLINJE I SAGEN

- Juli 2020: En 35-årig russisk statsborger med arbejde i Aalborg-virksomheden SerEnergy bliver anholdt.


- December 2020: PET sender en pressemeddelelse ud om anholdelsen.


- Marts 2021: Forberedende retsmøde afholdes 1. marts, hvor det besluttes at lukke dørene og dermed oplysninger til offentligheden.


- April 2021: Retssagen starter den 13. og er berammet til 7 retsdage.


Anklagemyndigheden vil under sagen nedlægge påstand om, at den pågældende idømmes fængselsstraf og udvises af Danmark.

Da anklagemyndigheden i december fortalte om anholdelsen og tiltalen - i denne kortfattede melding - fremgik det, at mistanken mod den 35-årige har baggrund i en større efterforskning af PET. Den slags sager har Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET, ledet flere af gennem tiden.

- Tit har man haft måneder eller år til at efterforske. PET laver efterforskningen selv, og politiet ved intet om det, indtil der bliver foretaget en anholdelse. Herefter bliver sagen overdraget.

- PET mener, de har fundet en direkte forbindelse mellem den tiltalte og den russiske efterretningstjeneste, men hvad forbindelsen går ud på, ved vi ikke noget om, siger Frank Jensen.

Det er russeren tiltalt for

Den tiltalte, som har været varetægtsfængslet siden primo juli 2020, er mistænkt for mod betaling at have udleveret oplysninger om bl.a. dansk energiteknologi til en russisk efterretningstjeneste. 



Straffelovens § 108


Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.


Det grønne guld


Epicentret for spionsagen, SerEnergy, udspiller sig langt fra forestillingerne om solbrilleklædte personager i spionthrillere og rimer ikke på filmisk ekstravagance som i Jamens Bond. 

Men det er et stykke af virkelighedens spionage, som er foregået for øjnene af de 55 kolleger i virksomheden i Aalborg. 

quote Der er en vis stigende spænding mellem Rusland og Vesten.

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET

For nok er SerEnergy en mindre virksomhed, men den har milliardpotentiale og beskæftiger både ingeniører, fysikere, kemikere, laboranter, softwareprogrammører, og folk der arbejder med elektronik.

Virksomheden udvikler bæredygtige brændselsceller, som producerer elektricitet af methanol. Eller som Joseph Kristensen siger: "Vi laver grøn energi og flydende strøm."

- Vi omdanner methanol til brint. Flydende metanol er billigere og nemmere at transportere end eksempelvis gas, fordi infrastrukturen i forvejen er indrettet og tilpasset til transport af væsker, forklarer Joseph Kristensen.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, har udtalt, at de kompromitterede informationer kan have en milliardværdi.

- Vores teknologi er ekstremt dyrebar, medgiver Joseph Kristensen.

SerEnergy producerer grøn energi i form af 'flydende brændstof'. Den spionmistænkte var ansat i den mest følsomme del af virksomhedens udviklingsafdeling.
SerEnergy producerer grøn energi i form af 'flydende brændstof'. Den spionmistænkte var ansat i den mest følsomme del af virksomhedens udviklingsafdeling.
Foto: SerEnergy

Det er derfor Rusland - og andre lande - spionerer i virksomheder og institutioner, siger Frank Jensen, der indtil 2012 var ansat i PET. 

- Det er dyrt at lave grundforskning. Hvis man kan få hemmelighederne gratis gennem en agent, slipper man for en masse mellemregninger.

Frank Jensen blev i 1981 ansat i den danske efterretningstjeneste som ekspert i den russiske efterretningstjeneste, KGB, og har i dag et stort kendskab til Rusland. Han vurderer, at der for Ruslands vedkommende er særligt meget på spil, når det gælder grøn omstilling.

- Viden om energi og udfasning af fossile brændstoffer er interessant for Rusland, fordi de netop er afhængige af fossile brændstoffer. Så de vil måske gerne vide, hvad der er på vej, der kan ødelægge det.

Frank Jensen har mange års erfaring med opklaring af spionsager gennem sit arbejde som blandt andet operativ chef for PET.
Frank Jensen har mange års erfaring med opklaring af spionsager gennem sit arbejde som blandt andet operativ chef for PET.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Før sommeren 2020 havde SerEnergy ikke overvejet, at de kunne være mål for spionage.

- Det kom bag på mig. Jeg havde forestillet mig, at det var brancher med våben eller andet, der forbindes med noget sikkerhedsrelevant, siger Joseph Kristensen.

Men det er heller ikke sikkert, at det er selve virksomheden, der har været det endelige mål, siger Frank Jensen.

- Måske er man interesseret i det store billede, fordi man igennem agenten på sigt vil få mulighed for at få adgang til endnu vigtigere informationer og stillinger.

quote Man starter i det små, og så udvikler man agenten til at gøre det hele konspirativt. PET mener, han er hvervet, og så vil russerne vænne personen til at give oplysninger til den russiske efterretningstjeneste.

Frank Jensen, forhenværende operativ leder i PET

Russisk retorik


Trods sagens hemmelige karakter, er der sluppet informationer ud om den russiske mand. Han har opholdt sig i Danmark i 12 år, hvor han har studeret og taget en Ph.D-uddannelse på Danmarks Tekniske Universitet.

- Vi ved, han har forsket i ting, der har med energiteknologi at gøre, og rigtig mange kunne være interesseret i det, han er uddannet inden for. Der er behov for at lave omstilling til grøn energi, og derfor kan både hans forskning samt jobbet ved SerEnergy have interesse, siger André Ken Jakobsson.

quote Vi ved, han er meget teknisk dygtig. Han forsker i noget, som har interesse for de store nationer.

André Ken Jakobsson, postdoc ved Syddansk Universitet

Den 35-årige nåede at være ansat i virksomheden i et år, hvor han havde en betroet stilling, fortæller Joseph Kristensen fra SerEnergy.

- Den pågældende har beskæftiget sig med udvikling af produkter, og arbejdede i den mest følsomme afdeling med forskningsudvikling. Både det, han har lavet, og det andre har lavet, kan have stor værdi.

Som mange andre detaljer i sagen, er det uklart, hvordan og hvornår den 35-årige er begyndt at arbejde sammen med den russiske efterretningstjeneste.

Men det handler i bund og grund om overvågning, mener André Ken Jakobsson.

- Vi ved blandt andet, at der er udvekslet et USB-stik. Det finder man ud af ved at lave overvågning. Mit gæt er, at PET har haft agenter på den her forsker ved SerEnergy og har set, at der udveksles ting mellem den mistænkte og den russiske efterretningstjeneste.

André Ken Jakobsson forsker i spionage.
André Ken Jakobsson forsker i spionage.

André Ken Jakobsson fortæller, at hvervning af egne statsborgere traditionelt sker udenfor landets grænser til konferencer eller lignende.

- Når vedkommende er russisk statsborger, findes der mange veje ind. Man ved ikke, om han har været udsat for pres. Han har russisk kone og barn.

NÆGTER SIG SKYLDIG

TV2 Nord har spurgt den anklagedes forsvarer, Michael Juul Eriksen, hvordan den 35-årige forholder sig. I et mailsvar oplyser han:


"Jeg kan sige min klient nægter sig skyldig, men kan ikke rigtigt bidrage yderligere,  når sagen kører og skal køre i det hele for lukkede døre".

Frank Jensen vurderer også, at pression kan være én af flere metoder, man har anvendt i hvervningsprocessen.

- Det kan også være, at de har talt til hans fædrelandskærlighed. Man er utrolig dygtig til at ramme de punkter, og det er en hel videnskab at hverve, siger han og pointerer:

- Man står typisk overfor en person, der i virkeligheden ikke har lyst til at være agent. Men man skal overtale dem.

Påvirkning af den spionmistænkte kan også ske ved, at Rusland har agenter, som har spottet, at den 35-årige kemiingeniør kunne være en god kilde.

- Det mest almindelige er, at man fra den russiske ambassade har diplomater, der også fungerer som efterretningsfolk fra KGB eller GRU. Men de vil aldrig vise, at de er efterretningsfolk.

Frank Jensen vurderer også, at pression kan være én af flere metoder, man har anvendt i hvervningsprocessen.
Frank Jensen vurderer også, at pression kan være én af flere metoder, man har anvendt i hvervningsprocessen.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Rusland har via deres ambassade i Danmark meldt ud, at sagen er "en fejl". Det russiske udenrigsministerium mener endvidere, at sagen er udtryk for "antirussisk hysteri", og det er en del af en politisk "heksejagt" mod Rusland. 

Den udmelding er helt forventelig, siger André Ken Jakobsson.

- Vi har set det flere gange før, hvor den russiske ambassade har sagt nogenlunde de samme ting. Vi stoler jo på, hvad PET melder ud. De danske efterretningstjenester har ikke for vane at råbe "ulven kommer".

Mellem krig, fred og farlig viden


Myndighederne vurderer, at der mod Danmark er en spionagetrussel, hvor især statslige aktører kan have en interesse i at indhente højteknologisk viden og forskningsresultater fra eksempelvis virksomheder eller universiteter.

- Det er svært at vurdere i hvor høj grad, vi er udsatte for det, men både Forsvarets Efterretningstjeneste og PET advarer jo om det. Og sagen her viser, at der en interesse fra Rusland. Der er flere sager, der ikke har nået mediernes opmærksomhed, siger André Ken Jakobsson.

Det er ikke første gang, Aalborg er blevet koblet sammen med spionage og fremmede efterretningstjenester. 

I 2018 afdækkede Radio24/7, hvordan Aalborg Universitet havde samarbejdet med et spionmistænkt universitet i Beijing, ligesom det blev kritiseret, at universitetet havde modtaget millioner for at udbyde et kinesisk undervisningsprogram affilieret med den kinesiske stat. Sidste år, fortalte Politiken i artikelserien "Farlig viden" blandt andet, at forskere fra Aalborg Universitet havde samarbejdet med et kinesisk overvågningsfirma med relationer til efterretningstjenesten. 

071118 aalborg universitet
Foto: Aalborg Universitet

- Vi er et dygtigt land. Al den forskning, vi har, bliver Kina og Rusland nødt til at kunne levere på, for at have en rolle at spille, siger André Ken Jakobsson, der vurderer og advarer imod, at Kina især er i position til at "kunne udkonkurrere Vesten".

Når det drejer sig om grøn omstilling og kritisk infrastruktur, er det nemlig altafgørende og uvurderligt at have det teknologiske forspring - og Danmark skal gardere sig imod ikke at miste den førerposition, vi har.

- Med den her type spionage er konsekvenserne jo nærmest uendelige, for det har konsekvenser ud over den teknologi, som angiveligt er blevet frastjålet.

quote Vi skal blive opmærksomme på, at der foregår røveri af vores teknologiske udvikling.

André Ken Jacobsson, postdoc ved Syddansk Universitet

- Kina opererer med en idé om at være selvforsynende. De vil derfor placere sig som en central spiller i forskellige netværk verden over, så de kan diktere spillereglerne, siger André Ken Jakobsson, og peger på aktuelle sager som debatten om 5G og Huawei på telekommunikationsområdet.

Han mener, at Danmark særligt skal holde øje med, hvordan lande som Rusland og Kina gebærder sig i forhold til eventuel infiltration af forsknings- og informationsmiljøerne.


- Kina har lært af russerne, som har været gode til det på grund af den geografiske nærhed. Derfor har vi historisk set været opmærksomme på den trussel, men det er vi ikke i samme grad med Kina. 

- Det er et fjernt erhvervseventyr, hvor man går hen og skovler penge ind. Men man kan blive tvunget til eller snydt til at overføre sin teknologi. Man kan møde flinke mennesker, der samtidig præger en, siger André Ken Jakobsson.

Også Frank Jensen peger på Rusland og Kina som den største trussel, når det gælder spionage.

- Begge lande er utroligt gode til at indhente informationer fra Vesten. Det gælder både politisk, forskningsmæssigt og fra virksomheder. Det er begge lande specialister i.

quote Specielt de store supermagter bruger på alle måder spionage som en forlængelse af diplomati.

Frank Jensen, tidligere operativ chef i PET

Netop udvikling af grøn teknologi er øverst på den politiske dagsorden og ét af de vigtigste punkter i regeringens klimaplan, der skal sikre 70 procents reduktion af CO2-udledningen inden 2030 set i forhold til 1990-niveauet. 

Derfor vil vi se flere af den her type spionagesager, vurderer André Ken Jakobsson.

- De danske efterretningsmyndigheder siger, at vi bliver angrebet hver dag. Det er en ustoppelig lavine, der ruller ind over de vestlige stater, som vi skal gardere os imod. Virksomheder, statslige myndigheder og borgere skal være opmærksomme på, at vi er mulige mål, påpeger forskeren i spionage, disinformation og kritisk infrastruktur

Frank Jensen fortæller om klassiske spionagemetoder mellem agenter.

Fremtidens forsvars- og sikkerhedspolitik vil få betydning for både opfattelsen af globalisering og den måde, vi indretter os på i Vesten.

- Jeg er meget bekymret. Især den vestlige verden skal være meget mere kritiske overfor samarbejde med de her stater, mener André Ken Jakobsson og vurderer, at det er et spørgsmål om tid, før der kommer flere restriktioner.

- Det sker allerede i mindre grad, men det peger i retning af, at der er teknologi fra visse aktører, vi ikke vil røre ved.

André Ken Jakobssons overordnede pointe er, at den måde, vi har forstået globalisering på, er slut.

- Det er et overstået kapitel. Når man opdager eksempelvis den kinesiske overvågning, bliver man overrasket, men det skal man ikke, for der er meget af den slags spionage, vi ikke hører om.

Vi kan ikke holde på hemmeligheder


Sagen om den russiske spion er usædvanlig retshistorisk.

- Det er kun, når der bliver foretaget en anholdelse, at det kommer frem i offentligheden. Mange sager bliver afværget, uden de kommer for retten, siger Frank Jensen.

quote Det er umuligt at sætte tal på, fordi det foregår i hemmelighed. Der er meget af den slags spionage, vi ikke hører om.

André Ken Jakobsson, forsker i spionage ved Syddansk Universitet


- Sådan er virkeligheden. Vi kan ikke holde på hemmeligheder, når det kommer til stykket, siger Frank Jensen.

I SerEnergy underskriver medarbejderne en tavshedsklausul ved ansættelsen, og ifølge administrationschef Joseph Kristensen havde og har firmaet fokus på it- og informationssikkerhed. 

-  Man skal jo være imødekommende overfor nye mennesker, men tjekke op på dem. Jeg er dog ret overbevist om, at et sikkerhedstjek ikke havde vist noget i den her sag. Personen havde været bosiddende i Danmark i mange år, han var ikke mistænkelig og havde bevæget sig inden for forskningsverdenen.

Virksomheden har optimeret deres interne sikkerhedsprocedurer, siden den 35-årige blev anholdt. Og det er noget af dét, som virksomheder og andre institutioner kan gøre, mener Frank Jensen, der kalder den interne sikkerhed "utrolig vigtig".

- De fleste mennesker tror ikke det dårligste om andre mennesker. Sådan er det ikke for efterretningsmennesker. Men i virksomheder og forskningsmiljøer duer den tilgang ikke. Man skal ikke lave mennesker om, men lave sikkerheden bedre, så man ikke behøver at tænke så meget på det.

Frank Jensen fortæller om tillid til andre mennesker i en verden med spionagetrusler.

Men netop den menneskelige faktor - som spionage typisk handler om - er nem at overse, mener André Ken Jakobsson, fordi man "har en person i en betroet stilling, og tilliden er etableret".

Det er også tillidsbruddet, der har påvirket Joseph Kristensen fra SerEnergy mest.

- Det, der har påvirket mig mest, er fornemmelsen af skuffelse. At have haft tillid til en kollega, man arbejdede med til daglig. Det kommer meget tæt på. Hvis det var en indbrudstyv, havde det været noget andet. Jeg har følt stor skuffelse.

quote Nu er der en anden dagsorden - og verdensorden. Kina og Rusland vil ikke indrette sig under den amerikanske og vestlige holdning.

André Ken Jakobsson, postdoc ved Syddansk Universitet.

Tilbage på Lyngvej i Aalborg, hvor SerEnergy ligger, er det meste uforandret. Spionagesagen har ikke betydet, at virksomheden har mistet kunder. Tværtimod har det skabt uventet interesse.

- Man kan sige, at det understreger, hvor værdifuld vores produkt egentlig er. Vi og alle andre virksomheder skal have fokus på informationssikkerhed. Det, vi har i hovedet, der nedfældes i design og data, har værdi. Det er vi nødt til at huske, siger Joseph Kristensen.

Den 10. maj faldt der dom i sagen i Retten ved Aalborg. Den 35-årige mand blev idømt tre års fængsel og udvist for bestandig.


Denne dokumentar er udarbejdet af Emma Fjordbak og Michael Guldbrandt.


Du kan se dokumentaren her: