Rasmus Prehn holdt åben fest i baghaven på grundlovsdag. Og to tidligere ministre kom forbi.
Danmarks grundlov fylder i dag 163 år - og det bliver fejret med fester og taler i løbet af dagen.
I Aalborg lagde folketingsmedlem Rasmus Prehn for femte år i træk baghave til Socialdemokraternes grundlovsfest. Her var omkring 100 personer mødt op.
I Rasmus Prehns baghave kunne man blandt andet høre værten selv, men også den tidligere minister Jakob Axel Nielsen (Kons.) og Folketingets formand og tidligere minister Mogens Lykketoft (Soc.Dem.) hyldede demokratiet.
- Danmarks demokrati har det bedre end i det meste af verden, men det kan altid blive bedre, siger Folketingets formand Mogens Lykketoft til TV2/Nord.
Mogens Lykketoft fortsætter desuden sin tur rundt i Nordjylland, hvor han sammen med hans yngre kollega Simon Kollerup tager til Thisted senere i dag.