Guld-borg!

Med et samlet forspring på elleve mål, knuser Aalborg Håndbold KIF Kolding København, og vinder det danske mesterskab.

Det blev en stor triumf for Aalborg Håndbold søndag aften, da klubben vandt DM-guld med en overbevisende 29-26-sejr ude over KIF Kolding København.

Sammenlagt vandt Aalborg-mandskabet med 58-47, efter at de i Aalborg havde vundet den første DM-finale med 29-21 for en uge siden.

- Den her guldmedalje betyder så meget for mig. Det er min første som træner, og det er bare så stort. Det var en flot holdindsats, og så var der jo kanonspil fra Kjelling, sagde den stolte cheftræner Nikolai Jakobsen til TV2/Nords udsendte reporter efter kampen.

KIF Kolding var ellers på papiret favorit til at vinde DM-guldet, men holdet skuffede fælt set over begge finalekampe.

SE REPORTAGE FRA GULDFESTEN I NYHEDERNE PÅ TV2/NORD MANDAG!


Seneste nyt

fra Nordjylland