Guld og to sølv til Nordjylland

To skiløbere fra Hobro Skiklub sikrede sig hver en medalje til DM i disciplinen storslalom.

Christoffer Faarup fra Hobro skiklub gjorde det hurtigt klart, at han var opsat på at genvinde sit DM fra 2012 og satte dagens hurtigste tid, en tid som gjorde det meget svært for de resterende herreløbere at sigte på guldmedaljen. Det skriver skiforbund.dk.

Dog var der forsat to medaljer i spil. Efter første gennemløb lå Casper Dyrbye til sølv med 82 hundrededele ned til Marcus Vorre, der også er fra Hobro skiklub, på tredjepladsen efter første gennemløb.

Presset var nu 100% på Marcus Vorre som skulle indhente det knap ene sekund i andet gennemløb, hvor Sven Ullrich havde sat en teknisk krævende bane, som for de fleste løbere var ca. 1,5 sekund længere end første gennemløb.De fem hurtigste løbere startede i omvendt rækkefølge, hvorfor at Oscar Vedsted startede som første løber i andet gennemløb.

Oscar kørte et hurtigt løb som satte de øvrige løbere under pres. Marcus Vorre var nu næste mand i banen, og satte et næsten perfekt løb. Herved var alt presset nu på Casper Dyrbye som efter første gennemløb lå på anden pladsen. Casper kom godt ud af starten, men kiksede stort, og ændret med en katastrofal tid som bragte ham lagt fra medajlestriden.

Sidste løber af de fem var Christoffer Faarup som efter en fornuftigt første gennemløb satte et næsten fejlfrit andet gennemløb.Herefter var de officielle medaljer afgjort. Christoffer Faarup, Hobro Skiklub Guld, Marcus Vorre, Hobro Skiklub Sølv og Oscar Vedsted SH Bronze.


Seneste nyt

fra Nordjylland