Haller er igen åbne for skolebørn

En bitter strid mellem en halbestyrelse og Rebild Kommune endte med at skolebørn blev forment adgang til hallerne i idrætstimerne. Men nu er dørene åbnet igen.

Skolebørn i Rebild Kommune kan nu igen benytte hallerne i Støvring og Suldrup. Hallerne er sluttet sammen under Arena Rebild, og arenaen har været i strid med Rebild Kommune. Det betød, at skolebørn blev forment adgang til hallerne, men nu er hallernes døre igen åbne.

Bestyrelsen i Arena Rebild håber, at de frem for at køre en retssag mod kommunen kan lave et økonomisk forlig. Arena Rebild mener at have til 180.000 i moms til gode fra Rebild Kommune.

I en mail beklager Arena Rebild den ulejlighed, som konflikten har betydet for hallernes brugere.

Rebild Kommune afviser, at de skylder Arena Rebild penge.


Seneste nyt

fra Nordjylland