Håndbold-direktør stopper efter to måneder i jobbet

Vendsyssel Håndbold stopper samarbejdet med klubbens direktør Mogens Andersen med øjeblikkelig virkning.

Vendsyssel Håndbold siger farvel til klubbens direktør Mogens Andersen. Han stopper i klubben med øjeblikkelig virkning efter at have været direktør i mindre end to måneder.

Mogens Andersen tiltrådte som direktør i Vendsyssel Håndbold 16. december sidste år, hvor han afløste Jan Hansen, som stoppede for at koncentrere sig om sit arbejde i klubbens bestyrelse.

Vendsyssel Håndbold skriver i en pressemeddelelse, at klubben beklager, at samarbejdet skulle stoppe så brat. Her oplyser klubben desuden, at man inden længe vil melde nye tiltag og justeringer ud til klubbens samarbejdspartnere.

Vendsyssel Håndbolds kvinder ligger lige nu på andenpladsen i 1. division.


Seneste nyt

fra Nordjylland