Håndbold koster AaB dyrt

Det koster AaB A/S 16 millioner kroner at slippe af med håndbolddelen samt komme ud af lejeaftale for AaB Konference på Hadsundvej.

Med aftalen forventer AaB A/S at underskuddet i 2010 vokser til hele 48 millioner kroner før skat.

Dermed er det en dyr forretning for sportskoncernen at slippe af med håndbolden. Elitehåndbolden for herrer fortsætter i Aalborg i et nyt selskab, som rigmanden Eigild B. Christensen har skudt kapital ind i.

Det var en vigtig del af AaBs gennemopretningsplan at komme af med håndbolddelen. Det har også været vigtigt at kom ud af en dyr lejeaftale for AaB Konference på Hadsundvej. Konference-delen samles nu i stedet på Energi Nord Arena.

Dermed har AaB på årets sidste dag fået yderligere to elementer på plads i den såkaldte omstruktureringsplan. Nu følger kapitaludvidelsen i første halvår 2011.

AaB's administrerende direktør Poul Sørensen udtaleri en pressemeddelse:

- 2010 har været et vanskeligt år for AaB, og derfor er det ekstra tilfredsstillende, at vi på årets sidste dage har fået yderligere elementer på plads i vores omfattende genopretninsplan, som vi varslede ved offentliggørelsen af regnskabet for 2009.

Alle bygningsmæssige aktiviteter på Hadsundvej er afhændet med en betydelig gældsreduktion i niveauet 100 mio. kr. Ligeledes er det lykkes at udtræde af en ellers uopsigelig lejeaftale frem til 2017 for AaB Konference på Hadsundvej pr. 1. april 2011.

Den underskudsgivende aktivitet AaB Håndbold er overdraget til nye ejere, AaB Elite College har gennemgået en reduktion fra 180 til 60 værelser, driftsaktiviteterne i Sport Nord A/S er frasolgt. Ligeledes er medarbejderstaben i AaB A/S inden for kort tid halveret.

- Det har haft væsentlige økonomiske konsekvenser at få afviklingen af AaB Håndbold og udtrædelsen af AaB Konferences lejeaftale på Hadsundvej bragt på plads. Generelt har omstruktureringen været dyr men nødvendig, konstaterer Poul Sørensen.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland