Håndboldklub fyrer cheftræner

Mors-Thy Håndbold fyrer cheftræner, og direktøren vælger selv at gå.

Mors-Thy Håndbold fyrer nu Per Hvass som cheftræner. Samtidig har administrerende direktør Karl Kristian Guldhammer valgt at fratræde sin stilling.

Bestyrelsesformand Hans R. Holst bekræfter overfor TV2/Nord, at klubben har indgået en fratrædelsesaftale med Per Hvass. Administrerende direktør Karl Kristian Guldhammer fratræder sin stilling d. 31. marts.

Hans R. Holst har ikke yderligere kommentarer til dagens begivenheder, men i morgen afholder bestyrelsen et møde, hvor de redegør for klubbens handlingsplaner.

Mors-Thy befinder sig i øjeblikket på en skuffende 13. plads i mændenes håndboldliga. Klubbens spillere rettede for nylig skarp kritik mod Per Hvass i pressen.

Per Hvass?, kontrakt ville have udløbet efter denne sæson.

Der har tidligere været forlydender om, at Team Esbjergs træner Jan Paulsen er på vej til klubben som ny cheftræner.


Seneste nyt

fra Nordjylland