Håndboldskole i Gigantium

Vinterferie er lig med håndbold for 194 børn, der skal i håndboldskole i Gigantium.

DGI Nordjylland afholder håndboldskole i vinterferien i Gigantium. I år kommer der 194 børn fra 20 forskellige nordjyske håndboldklubber.

Programmet byder på alt fra teknisk træning i afleveringer til leg, skattejagt og en tur i den helt nye svømmehal.

- Vi har lavet et program, hvor der bliver rig mulighed for håndboldudfordringer, men hvor det sociale samtidig er i centrum, siger Simon Aagaard fra DGI Nordjylland.

Blandt de 22 trænere er Julie Aagaard, der skiftede Aalborg DH ud med Viborg HK.

Håndboldskolen bliver afholdt i Gigantium fra mandag til onsdag i uge 8.


Seneste nyt

fra Nordjylland