Hård stroppetur for elever

En flok skoleelever fra Ranum efterskole har været på ekstrem trekking i Himalaya.

Nogle af eleverne fik endda højdesyge på turen. Alligevel kalder de det en oplevelse for livet.

83 elever var af sted på Ranum efterskoles årlige tur til Nepal, men 15 af dem skulle i år på ekstrem trekking tur op i 4700 meters højde.

Det er den hårdeste tur Ranum efterskole hidtil har arrangeret.

- Det gør vi, fordi er nødt til at give de unge nogle udfordringer, der gør at de kan mærke sig selv, sig forstander Olav Storm

I 3700 meters højde blev to af eleverne syge. Det er der taget højde for, så turen går nedad igen til den alternative lavere rute, så højdesygen kunne gå i sig selv.

Asger Bjørn Jensen, en af dem der blev syg, er glad for at have taget turen.

- Det er en oplevelse for livet, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland