Hasseris-bunker solgt som bolig

Borgerne i Hasseris kan ånde lettet op. Den tidligere luftmeldecentral er solgt for små halvanden million og skal bruges til boligformål.

Der skulle tre budrunder til. Men nu er det officielt. Bunkeren i Hasseris er solgt til højeste bud.

Forsvaret oplyser, at bygningerne forventes ombygget til boligformål, hvorfor de ikke har nogen bekymring om salget. Naboerne havde ellers ytret bekymring for, at kriminelle ville købe bunkeren, der er sikret mod raketangreb.

Sidste budrunde stod mellem fem tilbudsgivere. Tre af dem valgte at øge deres bud, hvoraf det højeste, og dermed det der blev valgt, lyder på 1.405.000 kroner. Prisen svarer nogenlunde til, Forsvarets oprindelige vurdering af prisen.


Seneste nyt

fra Nordjylland