Helenius sparkede Danmark i gang

Nicklas Helenius, angriber fra AaB, scorede første mål i tirsdagens U21-landsholdskamp mod Nordirland i Belfast.

Det var den bedst tænkelige start for Danmarks U21-landshold, da AaBs Nicklas Helenius efter seks minutter scorede mod Nordirland.

Målet bragte Danmark foran 1-0, en føring, der holdt kampen ud. Den endte 3-0. Sejren kom i hus på trods af en udvisning af Matthias 'Zanka' Jørgensen.

Nicklas Helenius var ikke eneste AaB-spiller på banen. Midtbanespiller Mathias Wichmann kvar også på banen i kampen i Beæfast.  AaBs målmand, Nikolai Larsen, sad til gengæld på bænken under hele kampen.


Seneste nyt

fra Nordjylland