Hellig konkurrence

Under navnet høstgudstjeneste forsøgte Jerslev Kirke at fylde kirkebænkene op. Sidste års antal af kirkegængere skulle overgås - og det med mange midler.

Der var noget stort på spil denne 18. søndag efter trinitatis i Jerslev kirke.

Målet var, at sidste års rekord på 309 kirkegæster skulle slås.

Op til i dag har man kunne afgive sit bud på, hvor mange der kommer til årets høstgudstjeneste.

- Jamen jeg tror, at der kommer 302, siger Verner Knudsen, der er kirkegænger og korsanger i Jerslev Kirke.

Det store øjeblik er kommet.

Fra 309 kirkegængere sidste år - er der 301 mødt op i dag.

- Jeg er da vældig tilfreds. Man kan jo ikke være skuffet over, at 301 kommer på helt almindelig søndag sådan en efterårssøndag, så det må jeg være godt tilfreds med, siger Ann Sofi Lægsgaard Andersen, der er præst i Jerslev Kirke.

Verner Knudsen vandt for det bud, der kom tættest på det rigtige antal fremmødte.

- Jeg har vundet den her nye aftale, det nye testamente på nudansk. Jeg håber og tror, at den kommer på Vendelbomål næste gang, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland