Foto: Per Frank Paulsen

Heltene hitter på Facebook

De to helte Mads og Anton der mandag reddede to piger fra at drukne hitter på de sociale medier. Over 500 har rost de to 17-årige drenge for deres indsats på TV2 Nords Facebook-side.

Mandag reddede 17-årige Mads og Anton to piger fra at drukne ved Øster Hurup. I løbet af i går er de positive kommentar om drengenes helteindsats væltet ind på TV2 Nords Facebook-side, og i skrivende stund har opslaget over 500 kommenteret.

Til sammen har de to opslag på vores Facebook fået over 22.700 likes på under 24 timer. Rosen til de to 17-årige helte vil vælter ind i kommentarerne, og videoen, hvor man kan se gensynet mellem Mads, Anton og de to piger de reddede, har rørt mange, kan man se på kommentarerne.