Når den royale familie var på ferie i Trend, handlede de dagligvarer ved købmand Heidemann i Farsø.
- De kom i købmandsforretningen, og der kom man i snak med dem. De købte det samme som andre mennesker, fortæller købmand Heidemanns søn, Bent Heidemann, i programmet ”Nordjydernes Dronning” fra 1997.
En dag havde kongefamiliens køkkenpersonale skrevet en indkøbsseddel, som unge prinsesse Margrethe havde dekoreret, inden den blev afleveret til Købmand Heidemann. Ud for hver vare var der små tegninger af varerne.
I programmet ”Samtale med Dronningen” fra 2007 præsenterer TV2 Nords Ingrid Buch indkøbssedlen for majestæten.
Kan De genkende stregen her?
- Åh, det er den – den har jeg godt hørt om, siger hun og smågriner.
Det er en indkøbsseddel, som Købmand Heidemann i Farsø har fået dengang. Og så har han gemt den, og så har jeg fået den fra et barnebarn.
- Ej, det var da morsomt, siger en tydeligt begejstret Margrethe og griner.
Se episoden her: