Et Hercules-transport-fly skal fortsætte med at flyve til Mali. Foto: Torben Hedemose

Hercules fortsætter flyvninger til Mali

Et Hercules transportfly fra flyvestation Aalborg skal fortsætte med at flyve i det krigshærgede Mali i op til tre måneder mere.

Udenrigspolitisk Nævn besluttede her til eftermiddag, at det danske forsvar stadig skal støtte de franske soldater og Malis regering i deres kamp mod islamistiske oprørsstyrker.

Herculesflyet fra Flyvestation Aalborg transporterer primært franske soldater og forsyninger rundt i det vestafrikanske land.