Herning på vej mod ishockey-guldet

AaB Ishockey tabte et vigtigt skridt i kampen om DM-guldet med et nederlag på 4-3 til Herning i den fjerde DM-finale. Herning har nu matchbold på torsdag.

AaB Ishockey skøjter mod den fjerde DM-sølvmedalje i træk efter nederlag med 4-3 på hjemmebane til Herning. Dermed fører Herning nu 3-1 i finaleserien.

AaB startede kampen godt. Nordjyderne bragte sig foran med 1-0 ved Dejan Matejic efter godt 3 minutter spil. Herning fik udlignet til 1-1, som var stillingen efter 1. periode.

I 2. periode kom Herning foran med 2-1, men AaB gav ikke op, og bare 46 sekunder inde i 3. periode udlignede Igors Bondarevs for AaB. Herning kom foran igen 2 minutter senere, men Zdenek Sedlak bragte AaB på remis igen.

Det lignede forlænget spilletid, men bare 1 minut og 3 sekunder før tid blev Vladimir Machulda matchvinder for Herning.


Seneste nyt

fra Nordjylland