Foto: PR Foto

Hinterseer til Aalborg for tredje gang

Hansi Hinterseer har næste år 20 års scenejubilæum. Hans jubilæumsturne bringer ham forbi Aalborg.

Han tog i 2011 og 2012 Gigantium med storm, og næste år har han chancen for at gøre det samme i Aalborghallen.

I forbindelse med Hansi Hinterseers første 20 år rundt omkring på de europæiske scener tager han på jubilæumsturne, hvor han giver tre koncerter i Danmark. Og den ene bliver altså i Aalborg.

Turneen består af i alt 40 koncerter i syv lande, og i Danmark er koncerten den 9. marts i Aalborg blevet punktummet på en tur fra København over Horsens til Aalborg.