Hit med Brillerne!
Foto: TV2 Nord
Har du et par udtjente briller, der bare ligger og samler støv i kommodeskuffen? Så læs med her.
For måske er der nede i Tanzania en person, der kunne have brug for et par briller med netop din styrke.
TV2 Nord har sat programvært Mogens Jørgensen på sagen. I programmet "Mogens på Mission" vil han fra mandag den 31. august begynde at samle brugte briller ind til Afrika.
Indsamlingen får base i syv forskellige byer over hele Nordjylland. Nord for Limfjorden er det Fjerritslev, Asaa og Ålbæk, syd for fjorden Barmer, Onsild, Veddum og Gudumholm.
I hver by vil man nemt og hurtigt kunne donere sine gamle briller til det gode formål - og Mogens har desuden hvert sted allieret sig med lokale kræfter, som aktivt vil gå ind og hjælpe med sagen. Indsamlingen er et samarbejde med optikerkæden Louis Nielsen - så du må også gerne indlevere dine briller i en af kædens butikker, hvis det rent praktisk er lettere for dig.
Vi giver den fuld gas i to uger - og torsdag den 10. september gør vi status over indsamlingen. Det hele skulle meget gerne ende med en ordentlig bunke briller, som bliver målt og registreret efter styrke og derefter sendt til Tanzania.
Artiklen fortsætter under videoen
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Se lige her, vi er klar til en ny Mission, vil du være med
Posted by Mogens på Mission on Wednesday, August 26, 2015
Og det er en vigtig pointe, at du husker at udfylde en blanket med dit navn og kontaktoplysninger når du indleverer dine briller til indsamlingen. For det er fra Louis Nielsens danske optikere og øjenlæger i Tanzania, der sørger for at dele brillerne ud til de lokale.
Og du har faktisk muligheden for at få at vide bagefter, hvem der har fået glæde af netop dine briller.
Følg med Mogens på TV2/Nords brilleindsamling - i "Nordjylland Live" mandag til torsdag klokken 19.30