Hobro forlænger med Rask

2. divisionsklubben har forlænget aftalen med Jesper Rask med et år.

Jesper Rask, der har passet målet i Hobro IK siden klubben rykkede op i 2. division i 2010, vil også være bageste mand i næste sæson.

- Der er ingen tvivl om, at én af denne sommers klare prioriteter for Hobro IK var at forlænge aftalen med Jesper Rask, siger klubbens sportschef Jens Hammer Sørensen.

Jesper Rask var, indtil han kom til det nordjyske, 3. målmand i AGF og trådte direkte ind som førstevalg i Hobro. 24-årige Rask har forlænget sin kontrakt med et enkelt år.


Seneste nyt

fra Nordjylland