Hobro har fan i Skotland, men AaB har flest

Efter et lille døgn har 47 fodboldfans givet sig til kende. Der er klart flest AaB-fans, men Hobro har den mest "eksotiske".

TV2/Nord undersøger i øjeblikket hvilken Superliga-klub, der har flest fans. Er det mestrene fra AaB, der har været alene på den nordjyske fodboldkrone i en menneskealder, eller er det oprykkerne fra Hobro, som med deres nede-på-jorden-attitude og deltidsjob har taget hele Danmark med storm.

Efter et lille døgns undersøgelse er de første resultater klar. De viser en klar overvægt til de bolsjestribede fra Aalborg, og på det interaktive kort nedenfor er regionens største by da også plastret godt til med røde markører, der er lig med en AaB-fan.

De gule markører, som markerer en HIK-fan er der knapt så mange af, men til gengæld kan de findes så langt væk som Skotland. Hobro vinder dermed - efter en enkelt dag - kampen om at have den mest "eksotiske" fan.

Gå på opdagelse i kortet og se hvilke fodboldoplevelser, der har efterladt det største indtryk hos de indtil videre 47 deltagere i undersøgelsen.

Og deltag også selv! Under kortet finder du en formular, som du meget gerne må udfylde. Så kommer du på kortet indenfor det næste døgn.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland