Hobro undersøges af DBU

1. divisionsklubben Hobro undersøges for forkert aflønning.

Oveni tvangsnedrykningen af FC Hjørring og matchfixingsagen mod den tidligere AaB-spiller Kristoffer Wichmann undersøges Hobro nu i forbindelse med forkert aflønning af deres spillere.

Det er fodboldmediet bold.dk, der skriver, at DBU på anmodning fra AB undersøger Hobro.

AB har på baggrund af artikler i Jyllands-Posten bedt DBU om at kigge på om Hobro har brudt regler.

- Vi synes, der skal være rent trav for alle, siger Ronny Saul, der er bestyrelsesformand i AB til bold.dk

Jyllands-Posten skrev i marts at flere ledere og trænere var blevet kontaktet af Skat, som ikke mente, at reglerne for udbetaling af kørepenge og befordringsgodtgørelser er overholdt.

Lars Berendt fra DBU siger til bold.dk, at det ikke er til at sige, hvornår Disciplinærudvalget har besluttet, om man vil forfølge sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland