Hold på hat og briller: Kraftig blæst på vej
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Tirsdag aften kan ende særdeles blæsende. DMI varsler vindstød af stormstyrke i dele af Nordjylland tirsdag aften og nat.
Risiko for kuling og vindstød af stormstyrke. Det er menuen til aftenkaffen tirsdag. DMI varsler nemlig risiko for kuling og vindstød af stormstyrke i flere dele af Nordjylland fra kl. 18:00 frem til kl. 02:00 natten til onsdag.
Det er ifølge DMI Vendsyssel, Storaalborg, Læsø, Jammerbugt og Thisted der er i farezonen.
DMI risiko for vindstød af stormstyrke. : https://t.co/HsShtHFM2H pic.twitter.com/fN5iImUtlt
— DMI (@dmidk) February 28, 2017
Vindstød af stormstyrke medfører at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.