Hund vækkede familie

Ingen kom noget til, da et hus brændte i Fjerritslev.

Natten til tirsdag kl. 02.17 udbrød der brand i et hus på Manstrupvej i Fjerritslev. Der opstod brand i den ene ende af huset, og det var familiens hund, der vækkede husets beboere, der lå og sov, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.

Ilden brændte igennem loftet til førstesalen og videre gennem taget, men husets beboere kom ikke noget til ved branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland