Nordjyder om ny regering - fra 'fallitærklæring' til 'ok tilfreds'
Onsdag fremlagde Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne regeringsgrundlaget.
Der var både opbakning og skuffelse at spore blandt folk på gaden i det nordjyske onsdag. Det var dagen, hvor detaljerne om det nye regeringsgrundlag fra SVM-regeringen blev afsløret.
- Jeg synes jo, det er en falliterklæring med dét, de gik til valg på, lyder det fra Otto Møller, som henviser til Venstre og Moderaterne, der har opgivet advokatundersøgelsen i forbindelse med minksagen.
- Partierne går jo på valg på løfter, og så svigter de jo vælgerne. Jeg synes ikke, det er så godt.
HER ER ALLE HOVEDPUNKTERNE I REGERINGSGRUNDLAGET
Højere løn til offentligt ansatte
Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.
Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.
Øget arbejdsudbud
Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.
Akutpakke skal nedbringe ventelisterne
En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Kandidatuddannelser forkortes
Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.
Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.
Jobcentrene nedlægges
Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliardr kroner i 2030.
Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.
Omorganisering af sundhedsvæsnet
Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidig organisering af sundhedsvæsnet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen
Akutpakke skal nedbringe ventelisterne
En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Topskatten sænkes med ny reform
Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:
Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes.
Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes.
Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.
Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere
Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav,I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.
Undersøgelse af FE-sagen
Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.Klimaneutral i 2045
Regeringen vil indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.
Desuden vil regeringen fremrykke målet om klimaneutralt, så Danmark er klimaneutral i 2045 i stedet for 2050.
Der fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 110-procent i 2050 i forhold til 1990.
Klimaafgift på landbruget
Landbruget og fødevareproduktionen skal pålægges en klimaafgift.
Det fremgår ikke, hvor stor en klimaafgift, landbruget skal pålægges. Det vil regering først fremlægge et forslag til, når en ekspertgruppe for en grøn skattereform har fremlagt sine konklusioner.
Det er et krav, at en CO2-afgift ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne, og der må ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Provenuet fra afgiften skal føres direkte tilbage til landbruget og bruges på at understøtte den grønne omstilling i erhvervet.
Klimaafgiften skal bidrage til, at land- og skovbrugssektoren reducerer udledningen med 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990.
Flyafgift på 100 kroner
Regeringen vil indføre en passagerafgift på gennemsnitligt 100 kroner ved flyrejser. Provenuet skal blandt andet anvendes til tiltag for lufthavnene og områderne omkring, finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.
Ny "Arne plus-pension"Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og seniorpensionen. Seniorpensionen skal lægges sammen med retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.
Den nye ordning får to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel. Begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen med et månedligt ydelsesniveau på cirka 15.000 kroner. Mette Frederiksen omtaler på et pressemøde ordningen som ”Arne plus”.
Undersøgelse af børn og unges mistrivsel
Regeringen vil nedsætte en ”kommission for det gode børne- og ungdomsliv”, som det hedder i regeringsgrundlaget.
Den skal komme med anbefalinger til, hvordan mistrivslen blandt børn og unge kan forebygges.
Danskerne skal væk fra gas- og oliefyr
Regeringen vil have flere danskere væk fra olie- og gasfyr for at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre. Derfor nedsættes en ny national energikrisestab under navnet NEKST efter inspiration fra den nationale operative stab, NOST.
Energikrisestaben skal sikre en national koordinering af udrulning af fjernvarme, og sikre tiltag, der kan få udbygningen af sol- og vindenergi til at accelerere. Derudover skal den udbygge elnettet de steder, hvor der i dag er udfordringer med kapaciteten
Togforbindelse over Vejle Fjord droppes
Der er ikke længere flertal bag forliget om Togfonden, og regeringen har besluttet, at togforbindelsen over Vejle Fjord skal droppes. Det frigiver cirka seks milliarder kroner, der reserveres til en fond, som for eksempel kan gå til at løfte børne- eller klimaområdet.
Ægteparret Rita og Ib Nielsen er derimod mere positive over for den nye regering.
- Vi kan ikke gøre det anderledes. Bare de kan blive enige, siger Ib Nielsen og tilføjer:
- Men som pensionist vil man gerne have noget mere i løn. Jeg synes, vi får for lidt, når det hele samtidig stiger.
Regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering har fået navnet "Ansvar for Danmark", og den rummer ifølge Mette Frederiksen en hel del reformer.
Regeringen vil afskaffe Store Bededag som helligdag, have flere i beskæftigelse og arbejde mere fokuseret med at få implementeret CO2-reducerende tiltag. Danmark skal være CO2-neutralt i 2045.
- Jeg er ok tilfreds, og jeg håber da godt nok, de kan samarbejde, for det er der brug for, siger Rita Nielsen.
Savner fokus på børn
På pressemødet kaldte Mette Frederiksen (S) regeringen for 'et arbejdsfællesskab', der skal fremtidssikre Danmark. Men Socialdemokratiets samarbejde med Venstre og Moderaterne giver også anledning til bekymring.
- Mette Frederiksen har lovet os hele tiden, at det skulle være en bred regering, og det har vi jo så fået. Men jeg er lidt nervøs for, at det bliver trukket for meget til højre, siger Niels Jørgen Jensen fra Gandrup.
Ifølge ægtefællen Anni Jensen manglede der dog også at blive sat fokus på flere emner på pressemødet.
- Så fortæller de intet om pensionister, børn og unge og psykiatrien, hvor er det henne, lyder det fra Anni Jensen, der stemte på Mette Frederiksen.
- Og hvad med den grønne politik? Det er der ingen af dem, der har.
Ægteparret er ikke helt enige, men dog spændte på, hvad de næste dage byder på.
- Vi får se, siger Niels Jørgen Jensen fra Gandrup.
