Hver anden forælder tager godt imod skolereformen
Det første statustjek viser, at hver anden forældre tager godt imod skolereformen.
Det er nu en måned siden, at folkeskolen slog dørene op for en ny skolereform. Flere forældre er ved at tage den til sig - og synes egentlig ret godt om den.
Næsten halvdelen af forældrene til elever i folkeskolen mener, at reformen har ført gode ændringer med sig på deres barns skole. Det viser det første statustjek, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.
Til sammenligning mener hver femte, at skolereformen har medført dårlige ændringer, mens hver fjerde endnu ikke kan tage stilling til, om reformen har ført gode eller dårlige ændringer med sig.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at mange forældre nu ser positivt på reformen, og hun tror på, at flere forældre nok skal blive overbevist om skolereformens goder med tiden.
- Det er jo en stor reform, og man er sikkert kommet til at lave nogle fejl nogle steder, og noget skal laves anderledes. Derfor skal vi give skolerne ro til stille og roligt at finde deres ben, siger hun og fortsætter:
- Forhåbentligt kommer langt de fleste forældre med, når de kan se, at det er noget, der både gør vores børn dygtigere og gladere for at gå i skole, siger Christine Antorini.
Forældrene er i undersøgelsen også blevet spurgt, om skolereformen har påvirket deres børns skolegang i en positiv eller en negativ retning.
Her svarer 37 procent, at skolereformen har påvirket positivt, mens hvert femte svarer, at den har påvirket deres barns skolegang i en negativ retning.
Også her er der mange, der ikke kan tage stilling til, om reformen har været god eller dårlig. 35 procent svarer, at reformen hverken har påvirket deres barns skolegang i en positiv eller negativ retning.
Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og har fulgt skolereformen tæt, mener, at der skal gå længere tid, før alle forældre kan tage stilling til, om de vender tommelfingeren opad eller nedad.
- Vi ved jo ikke endnu, om skolereformen har den fornødne effekt. Så det er jo helt legitimt, at man stadig er usikker, siger han til DR Nyheder.