Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvor meget skal vi snakke handicap?

Foto: Brian Borch Daugaard

Hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i sådan en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ træner, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Spørgsmålet kan virke malplaceret.

Men Peter Rosenmeier, den danske bordtennisstjerne og multivindende PL- og VM-vinder, har brugt et helt liv på at vise, hvad han kan, trods han blev født uden dele af både arme og ben.

Men for få år siden stillede den sympatiske himmerlænding sig frem og sagde, at det igen var tid til at tale om handicap, blandt andet fordi det efter at mange idrætsudøvere med handicap - ganske fair og forståeligt, også ifølge Peter Rosenmeier - gerne ville anerkendes.

Og ikke kun på trods af deres handicap.

- Jeg synes, det der med ligestilling er noget underligt noget egentlig, uddyber han i Tredje Halvleg til Brix & Jørgensen.

- Hvis jeg tænker 30 år tilbage og Billed-bladet og Ekstrabladet kom, skulle man passe sindssygt meget på. Fordi hvis man kommer i sådan en artikel, bliver det en stor jammerhistorie, om hvor fantastisk det er, at den her lille multihandicappede dreng, han kan noget som helst, forklarer i dag 39-årige Peter Rosenmeier, og understreger:

- Det er alt andet end det, jeg gerne vil signalere.

Parabordtennisspilleren stiller til sommer op i Paris til sit sjette PL - og hver anden gang vinder han guld, ifølge statistikken.

Det gjorde han således i 2016 i Rio og det katapulterede ham for alvor ind i danskernes bevidsthed.

Siden er der kommet både TV-programmer med ham som vært og en bog, 'Fri os fra medlidenhed'.

- Jeg vil gerne bringe det (handicap, red.) på banen som noget, vi kan snakke åbent om. Fordi jeg ved også – har jeg lært med tiden – at vi som samfund er enormt dårlige til at stille forventninger til folk, som ikke er som os selv. Og det er sådan set fuldstændig ligegyldigt, om det er et menneske, der har et handicap, eller om det er et menneske, der har forældre, der er alkoholikere eller narkomaner, eller folk med en anden etnisk baggrund, siger han.

Målmand uden arme og ben

Han bor i dag i Sverige med sin kone og to døtre, men har stadig familie i Hadsund, hvor han voksede op og havde sit "livs vigtigste træner".

Han nævner en ganske særlig episode, da han var seks-syv år gammel, hvor han glad tropper op i skole:

- Jeg ved jo godt, at jeg er anderledes end de andre, men jeg kan jo ikke på den måde se begrænsninger, husker han og forklarer samtidig, hvad man lavede i Hadsund, når man var dreng på hans alder.

To ting: Fodbold om sommeren og håndbold om vinteren.

- Og mine klassekammerater går til fodbold. Og jeg var vild med fodbold. Så tænkte jeg: "Det skal jeg kraftedeme da også!" siger Peter Rosenmeier.

Det endte med han blev målmand på de hvid-rødklædte syvmandshold i HB, "og så kunne jeg håbe på, at de ramte mig i kasketten, så den ikke gik ind,” griner han i samme ombæring.

Samtidig åbner han op for det dilemma, hans forældre stod i dengang.

- Hvis jeg var forælder til mig på det tidspunkt, ville jeg nok tænke, at det nok ikke er verdens fedeste idé.

- I den situation træffer mine forældre et rigtig, rigtig vigtigt valg. Fordi den nemme løsning vil være at sige: ”Peter, det synes vi virkelig er en dårlig idé. Lad os prøve at se, om vi ikke kan finde noget andet.” 

- Dels for min skyld, for at beskytte mig imod det nederlag, der kunne komme, men så sandelig også for deres egen skyld.

- Fordi hvis der er noget, der må være svært, er det at skulle gå ned i en lokal fodboldklub, aflevere sådan et tre-kvart barn til træner Flemming, og så sige: ”Værsgo’ Flemming, nu skal Peter spille fodbold hos dig.”

Vi skriver starten af 1990'erne, og ligesom i alle andre idrætsforeninger med børne- og ungdomshold er der forældre. Ambitiøse og (over-)beskyttende forældre, som "alle tror deres søn er den næste Brian Laudrup," som Peter Rosenmeier siger:

- Og så kommer der sådan en multihandicappet søn, der skal have bolden.

Men her er det, at Peter Rosenmeier igen forklarer, hvor væsentlig betydning det havde for ham og hans liv, at han dels havde nogle gode kammerater med gode forældre; en god plads i hierarkiet i byen - og sine egne ressourcestærke forældre.

Det ender nemlig med, at Peter spiller fodbold i syv år.

Det er ikke problemfrit, men "skal han klare sig selv, skal han lære at håndtere det her, og så må vi gribe ham," tror Peter Rosenmeier selv, bagtanken var fra sine forældre.

Derfor tøver han ikke, når han peger på den vigtigste person for ham: Mor.

- Specielt i min barndom, som foregik i perioder rigtig, rigtig meget på hospitaler, var min mor med hele tiden. Så jeg har nok brugt mere tid sammen med min mor, end de fleste har, og jeg husker intet af det værende negativt.

Faderens forfærdelige tanker

Han er med tiden - selvom han har bevaret sin bramfri facon, som er gået ind i danskerne med bordtennisbat - blevet bevidst om sin rolle som et holdningsmenneske. Og en inspiration.

- Jeg er jo selvfølgelig begunstiget af nogle meget ressourcestærke forældre og enormt meget held, ræsonnerer han i dag om sin opvækst i Himmerland.

- Og når jeg siger det, er det, fordi når jeg kigger tilbage på mit liv, kan jeg finde mange episoder, hvor der ligesom har været et coin flip, og den altid har landet på den rigtige side.

- Det hele stammer fra mine forældre og den måde, de vælger at kigge på mit handicap på - når de vel var kommet over chokket, tilføjer han og nævner samtidig sine to storebrødre, der er født "helt normale".

Han beskriver i bogen og igen i Tredje Halvleg især farens bekymringer og chok, efter han kom til verden.

- Dels er der jo det med at få et barn: Hvad fanden er det for et liv, det barn går ind i, når jeg ligger der to dage gammel og ser helt tosset ud, ikke? Kommer han nogensinde til at gå i skole? Kommer han nogensinde til at kunne spille fodbold ude i haven? Kommer han nogensinde til at kunne tage et arbejde, køre bil? Alle de der ting.

Han havde nogle forfærdelige tanker om dig og dit liv?

- Ja, og det er helt naturligt – men det er jo den kæmpestore fejl, man laver, når der sker et eller andet i ens liv, som er meget afvigende. Så tænker man 10, 15, 20, 25 år ud i fremtiden.

Peter Rosenmeier havde meget tidligt i livet styr på, hvordan han skulle fejre sine sejre. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix

- Og det er det værste, man kan gøre i den situation. Fordi du har ikke svarene. Så du kan kun se død og ødelæggelse, forklarer Peter Rosenmeier i dag, næsten 40 år senere.

Fri os fra medlidenhed

Samtidig påpeger han også det for ham ubestridelige faktum, som mange ikke tør sige højt: Man tænker også på sig selv. 

- Kommer jeg nogensinde til at kunne tage på skiferie med min familie igen? Kommer vi nogensinde til at kunne tage på almindelige sommerferier, storbyferier? Kommer det her barn til at fylde alt?

- Der er jo alle mulige ting i det her, som er rigtig, rigtig svært at håndtere, men som du ikke kan sige udadtil, fordi alle folk vil tænke: "Hold kæft et egoistisk møgsvin."

- Men selvfølgelig er det det, man tænker, lyder det ærligt, inden han gør en ukarakteristisk pause, men siger derefter reflekteret og klart:

- Et eller andet sted er det pissefrækt af mig, at jeg stiller mig op og skriver sådan en bog (Fri mig fra medlidenhed, red.), hvor jeg shamer alle andre over en bred kam og siger: "Nu må I kraftedme tage jer sammen og komme ud over stepperne!"

Men han gør det - og til sommer kan det være, han gør noget andet, nok engang: Vinder guld til Danmark.

Og så er spørgsmålet igen: Hvor meget skal vi snakke handicap?

Du kan se sæsonens sidste afsnit af Tredje Halvleg herunder, på TV2 Salto eller TV2 Play - eller hvor du henter dine podcasts. 


Galt eller genialt? Salon Sanne 'sparer' på strømmen

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyheden om den rekorddyre elpris har fået Sanne Sørensen til at lave lidt sjov med kunderne.

Herover kan du se et billede af en frisør, hvor det ligner hun har taget alle midler i brug for at spare på strømmen; hun har taget pandelampe på og blæser ind i en slukket føntørre med sin mund, mens en kunde sidder i frisørstolen.

Er den mon god nok? Er hun virkelig så vild efter at spare?

Nej. Godt nok er hun nordjyde og bevidst om priser, men det er altså bare for sjov. For hvis der er noget Sanne Sørensen kan lide, er det et godt grin i salonen.

- Ja, det er da en joke, griner Sanne Sørensen ind i telefonen.

- Vi skal da have lidt grin, også når det er lidt træls. Det skal ikke være så kedeligt det hele, siger hun til TV2 Nord denne torsdag eftermiddag, hvor elpriserne sætter ny Danmarksrekord.

Kunderne er med på lidt fis og ballade

De tilbagevendende høje elpriser har nemlig været et emne, der har været oppe at vende flere gange i salonen. Og da hendes datter her til morgen sad i stolen, blev de enige om, at det skulle der altså laves lidt fis med.

- Jeg har fået mange fine tilbagemeldinger fra folk, der synes, det er sjovt.

Men selvom det er gak og løjer, tænker hun da over, at prisen i dag er høj. For hun har en variabel elpris, og derfor er det netop denne eftermiddag, at strømmen er ekstra dyr.

- I salonen kan jeg jo ikke spare. Der skal tændes føntørrere og varmere til kunderne - men det er da nok ikke lige nu, jeg sætter en tøjvask over, siger hun med et stort grin og kommer med en anekdote fra salonen tidligere i dag:

- Jeg havde en herre i salonen, der gav mig og en anden kvindelig kunde et godt grin. For han mente ikke, jeg skulle bruge en masse el på at føntørre hendes hår helt tørt. Så mit opslag på Facebook har givet anledning til fis og ballade, og sådan kan jeg godt lide at have det her i salonen, siger hun.

Og hun er ikke den eneste, der laver lidt fis med dagens varme emne. Også ved Hanstholm Madbar laver de lidt sjov med elpriserne.


Store forskelle: Her topper og flopper Nordjylland

Foto: Boligsiden

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Salgspriserne i Nordjylland har taget et hop, men i 2024 var det - i hvert fald værdiforøgelsesmæssigt - bedre at eje en lejlighed end et hus.

Der er dårligt nyt til dem, der overvejer at træde ind på boligmarkedet. Priserne på både ejerlejligheder, villaer og rækkehuse er nemlig steget.

Region Nordjyllands ejerlejligheder står på landsplan for den største stigning på 12,6 procent, hvilket er stik imod udviklingen i huspriserne, hvor stigningen er lavest i netop Nordjylland, skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fra november 2023 til november 2024 er den gennemsnitlige salgspris på villaer og rækkehuse steget med fem procent. Det betyder, at den gennemsnitlige salgspris ligger på 17.671 kroner pr. kvadratmeter.

Nordjysk fordobling

Mens man i Region Hovedstaden kan juble over den største stigning på 6,2 procent, er der ikke grund til at juble helt så meget i Nordjylland, hvor priserne kun er steget 2,8 procent - den laveste stigning af alle regioner.

- 2024 har været et år uden de helt store kriser som corona, energikrise eller økonomisk krise, som har påvirket markedet de seneste år. Samtidig er renterne faldet, og det har skubbet til den udvikling, der har været i gang siden februar 2023, hvor huspriserne ramte et lavpunkt og begyndte at bevæge sig op igen, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

I Nordjylland er det nok ejerlejlighedsejerne, der er mest tilfredse med udviklingen. Salgsprisen er nemlig på landsplan steget med 6,2 procent, men i Region Nordjylland er prisen steget med hele 12,6 procent.


Nordjyde i anderledes rolle: Nomineret til en Golden Globe

Foto: TV2

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.

Dan Jakobsen er for mange kendt for sine roller som nisse i diverse julefilm, eller som Danmarks mindste mand.

Den lille mand har dog påtaget sig en anden mindre rolle i filmen 'The Girl With The Needle' (Pigen med nålen, red.).

- Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville sige ja til rollen, fordi jeg skulle nogle ting i filmen. Men efter snakke med andre og mange overvejelser, valgte jeg at sige ja, og det er jeg glad for, forklarer Dan Jakobsen.

- Man skal jo huske, at det er en rolle, man tager på sig, og at det ikke er personen, tilføjer han.

Rart med et mix

Filmen er inspireret af historien om danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overbye, der i 1921 blev dømt for mord på ni spædbørn.

Den handler om den unge fabriksarbejder Karoline, som kæmper for at overleve i København efter 1. Verdenskrig. Da hun bliver arbejdsløs, forladt og gravid, møder hun kvinden Dagmar, der driver et undergrundsadoptionsbureau. Her hjælper Dagmar mødre med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

- Jeg kan godt lide at lave sådan noget, og jeg kunne godt tænke mig at lave lidt mere af den slags - altså noget anderledes, forklarer Dan Jakobsen.

- Jeg kan også godt lide at spille nisse, men det er rart med et mix, så jeg kan blive bedre selv og udvikle mig gennem forskellige muligheder og roller, tilføjer han.

Dan Jakobsen fortæller dog, at han ikke nødvendigvis gider leve af det, men at han gerne vil lave flere film, som også er anderledes.

Hvad er Golden Globe?

Golden Globe Awards er en årlig prisuddeling, der afholdes af Hollywood Foreign Press Association (HFPA) for at hylde vigtige film- og tv-produktioner og skuespillere. De første Golden Globe-priser blev uddelt i 1943, og siden da har prisuddelingen været en af de mest prestigefyldte i verden.

Golden Globe Awards uddeles i forskellige kategorier som bedste film, bedste tv-serie, bedste skuespiller og skuespillerinde. Der er også separate kategorier for komedier og musicals samt for forskellige genrer som drama, komedie og animation.

En jury bestående af medlemmer af Hollywood Foreign Press Association vælger vinderne af Golden Globe Awards. Medlemmerne af HFPA er journalister, der rapporterer om den amerikanske filmindustri til udenlandske publikationer.

Kilde: Dfi.dk

Ydmyg nordjyde om stor pris

Filmen har allerede vundet flere forskellige priser, og nu er den også nomineret til en såkaldt 'Golden Globe' i kategorien Bedste Ikke-engelsksprogede Film.

- Det er meget fornemt, men nu har jeg ikke verdens største rolle, så takken skal sendes videre til dem med større roller end mig, og dem omkring filmen. Men det er da et godt udstillingsvindue for mig, filmen og dansk film, lyder det fra den ydmyge nordjyde.

Selv opdagede Dan Jakobsen først nomineringen, da andre omkring filmen begyndte at dele opslag omkring det på sociale medier. Han tænker, det nok bliver samme måde, han finder ud af, om filmen vinder.

- Hvis jeg husker det, følger jeg med, men jeg ved slet ikke, om man kan se det live. Hvis man kan, må jeg se, om det lige passer, ellers holder jeg øje med det efterfølgende. Jeg skal nok finde ud af det, tænker jeg, griner Dan Jakobsen.

Golden Globes-prisuddelingen finder sted 5. januar næste år.


Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet