I aften flytter de nordjyske nyheder sendetidspunkt: TV 2 laver særudsendelse med statsministeren

TV 2-regionernes 19.30-udsendelse sendes søndag aften klokken 19.55 i en forkortet udgave. Det sker grundet en særudsendelse med blandt andre statsministeren.

Normalvis sender vi på TV2 Nord de regionale nyheder klokken 19.30, men i dag, søndag, er vores nyhedsudsendelse i stedet udskudt til klokken 19.55.

Det sker, fordi TV 2 har udvidet 19 NYHEDERNE grundet coronasituationen, og i den forbindelse laver TV 2 i samarbejde med TV 2-regionerne en længere særudsendelse, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) medvirker i et interview.

Når vi på TV2 Nord efter særudsendelsen går i luften med de nordjyske nyheder omkring klokken 19.55, så bliver det i en forkortet udgave på cirka fem minutter.

Er du interesseret i at få de øvrige nordjyske nyheder, så kan du altid læse mere på vores hjemmeside tv2nord.dk og på vores kanal TV2 Nord Salto.


Seneste nyt

fra Nordjylland