I Hans og Grethes sted
Hvordan var det egentlig for de to små børn fra den kendte Grimm-klassiker at gå alene rundt i skoven? Det kan man måske få svar på på Nordkraft.
Fra den 3. til den 6 maj kan børn og voksne opleve, hvordan det var for Hans og Grethe fra Brødrene Grimms klassiske fortælling at gå alene rundt i en skov.
Teater Nordkraft står bag arrangementet .h.g., som er en slags teaterlabyrint. Udstyret med en iPod og en lommelygte bliver gæster en efter en sendt afsted for at opleve skoven helt alene.
Den lidt anderledes teateroplevelse egner sig dog ikke til helt små børn, så man skal minimum være ni år for at få lov til at gå ind i labyrinten.
.h.g er oprindeligt et gæstespil fra Schweiz. Men i den aalborgensiske udgave foregår alt dog på dansk.
Hvis man gerne vil opleve labyrintteatret kan man bestille billet på telefon 98 11 16 66 eller henvends sig direkte til teater Nordkrafts billetvagt.