Ikke forbrydelse bag sømands skader

Den filipinske sømand som torsdag i sidste uge blev fundet stærkt forkommen og blødende i en baggård i Aalborg, har ikke været udsat for vold.

Torsdag den 8. marts blev den filipinske sømand fundet med et læderet håndled og et blødende sår i venstre side. Samtidigt var han kraftigt nedkølet, og lå derfor i koma i de efterfølgende dage. Da det ikke var muligt at afhøre ham, efterforskede politiet i første omgang sagen som en voldssag.

Mandag den 12. marts var manden så frisk at politiet kunne afhøre ham, og det stod hurtigt klart, at han ikke havde været offer for en forbrydelse.

- Han er frisk og rørig, og er på vej tilbage til Filipinerne, oplyser Nordjyllands Politi i Aalborg til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland