Indbrud blev til brand

En villaejer i Nørresundby fik sig noget af en forskrækkelse tirsdag morgen. Han vågnede ved, at der var nogen i huset. Før han fik set sig om, var der ild i bil og garage.

Et indbrud ved 5-tiden på Lindholmsvej i Nørresundby gik helt galt for en eller flere gerningsmænd. I huset blev der stjålet en 42 tommer fladskærm, et musikanlæg og nøglerne til familiens bil.

- Man har formentlig forsøgt at få fladskærmen ind i bilen, eller også er det ikke lykkedes at starte den, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg til tv2nord.dk.

Måske blev tyven frustreret. I hvert fald blev der sat ild til både bil og garage. Begge dele udbrændte og en anden bil blev svært brandskadet.

- Det var beboeren selv, der ringede og anmeldte at der var nogen i huset og pludselig kunne han se ilden. Det kunne have gået helt galt, siger Poul Badsberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland