Indbrud er en uddøende forbrydelse

Siden 2009 er antallet af indbrud i Nordjylland faldet med en tredjedel.

Hvis trenden i indbrudsstatistikken fortsætter vil unge nordjyder om 40 år kunne fortælle deres børnebørn om dengang der var noget der hed indbrudstyve.

Det er måske nok en utopisk forestilling, men det er nærliggende at tænke tanken, når man ser på tallene for indbrud gennem de sidste syv år.

Siden 2009 hvor det samlede antal af indbrud i Nordjylland topper med 3.843 er det faldet til 2.586 i 2014. Det er et fald på 33 procent.

Lige knap halvdelen af indbruddene sker i Aalborg Kommune, og noget tyder på at regionens største by og kommune fortsat vil være præget af ubudne gæster.

Fra 2009 til 2014 er faldet her nemlig kun på 16 procent, og modsat den samlede indbrudsstatistik der topper i 2008 og falder derfra, har Aalborg Kommune i både 2010, 2011 og 2012 flere indbrud end i 2008.

Politiinspektør Stig Erik Lundbo fra Nordjyllands Politi har flere bud på hvorfor der bliver begået færre og færre indbrud i det nordjyske.

- En af årsagerne tror jeg er at folk sikrer sig bedre, og så har vi også set at kriminaliteten flytter sig til nogle andre områder, lyder det.

- IT-kriminalitet kan man sidde i Østeuropa og begå, og man kan også lave identitetstyveri og få fat på kontanter ad den vej, siger politiinspektøren.

Nedenfor kan du se antallet af indbrud i de enkelte år og i de enkelte kommuner.

Brønderslev187206193236211209209
Frederikshavn310421279314237250144
Hjørring301404248219225320129
Jammerbugt264247224209192214144
Læsø0000072
Mariagerfjord238341253207226308199
Morsø808353557712571
Rebild221233148166180174179
Thisted1161317515218716687
Vesthimmerlands363315215225278268180
Aalborg1503146215381661148712691242
Region Nordjylland3583384333263544330033102586

 

Kilde: Danmarks Statistik

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland