LIGE NU:

Indbrud i dræbt piges lejlighed

I løbet af weekenden, har der tilsyneladende været indbrud i den dræbte Monika Olsens lejlighed i Hjørring.

En politipatrulje opdagede søndag aften, at plomben til lejligheden var fjernet, og at døren ikke var låst som den skulle. Det oplyser Nordjyske medier.

- Vi tror, at nogen med en nøgle har været på spil, og vi er ved at undersøge, hvem det kan være, siger vicepolitikommissær Jens Erik Poulsen fra politiet i Hjørring til avisen.

17-årige Monika Olsen blev dræbt natten til torsdag, formentlig af sin ekskæreste, der er sigtet i sagen.