Indbrud i Matas i Hjørring
Flere hætteklædte personer brød ind i Matas i Hjørring i nat. Politiet mangler oplysninger i sagen.
Klokken 02.45 natten imellem tirsdag og onsdag brød flere hætteklædte personer ind i Matas i Hjørring. Her stjal de et ukendt antal parfumer, hvorefter de forsvandt fra butikken.
Tyvene kom ind ved at knuse en rude til butikkens lager. De forsvandt samme vej ud igen, og kørte afsted i en rød bil. Politiet har nummerpladeoplysningerne fra bilen, men det viste sig at nummerpladerne var stjålet fra et andet køretøj kort før indbruddet.
Nordjyllands Politi vil gerne have oplysninger fra vidner, der måtte have set den røde bil kører af sted med flere hætteklædte personer. Politiet kan kontaktes på tlf. 1-1-4.