Indbrudsbølge rammer igen Nordjylland

Efter en længere periode med markante fald i antallet af indbrud har endnu en indbrudsbølge ramt Nordjylland.

Hele 13 steder i Nordjylland var uindbudte gæster på besøg, viser Nordjyllands Politis foreløbige opgørelse for de seneste par dage. Oven i det kommer også tirsdag aften. Hvor Netto i Brønderslev blev udsat for røveri af to mænd, der angiveligt truede med pistollignende genstande.

De mange indbrud skelner ikke mellem stort og små. For der det er alt lige fra pengeskabe og cola til røveri og hærværk.

Ligeledes er indbrudstyvene hele regionen rundt – ingen får lov til at slippe. Der har blandt andet været fire indbrud og tyverier i Aalborg, to i Brønderslev og flere andre steder i Nordjylland mærker man til de uindbudte gæster:

Aars, Brovst, Hadsund, Hjørring, Hvalpsund, Nørresundby, Pandrup og Skørping.

Tidligere har Nordjyllands Politi udtalt, at netop november er en aktiv røver-måned.

- Vi ser tit en stigning i november, hvor aftenmørket melder sig tidligere og giver indbrudstyvene bedre mulighed for at arbejde i ly af mørket, sagde politikommissær Sune Myrup fra Nordjyllands Politi i forbindelse med en indbrudsbølge, der ramte Nordjylland den første weekend i november. En bølge der altså endnu ikke har lagt sig.  


Seneste nyt

fra Nordjylland