Ingen ekstra ambulancer til Vesthimmerland

Mens Skagen, Hals og Terndrup bliver tilgodeset med ambulancer og akutbiler bliver Vesthimmerland forbigået.

Vesthimmerland har regionens længste responstid på ambulancekørsel, men der bliver ingen ekstra beredskab i denne omgang.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at vi ikke får noget hernede hos os, siger regionsrådspolitikeren Kirsten Moesgaard (Kons.), der selv bor i Farsø.

Falck meddelte tirsdag middag, at de vil genindføre døgnbemandingen på ambulancen i Terndrup. Det sker for at give det østlige Himmerland en bedre dækning. Samtidig bliver Vesthimmerland efterladt med regionens længste responstid. 14 ud af 100 udrykninger er mere end 20 minutter om at nå frem.  

-  Det handler jo ikke om, at der er nogle, der bliver forbigået. Der er nogle der bliver tilgodeset med akutbiler og bliver døgndækket, og så skal man samtidig huske på, at vi rent faktisk har en paramediciner-bil, der kører i døgndrift i Farsø, og som dækker Vesthimmerland, forklarer Regionsdirektør i Falck Nordjylland, Diana Sørensen.  
 


Seneste nyt

fra Nordjylland