Ingen ekstra sikring af jernbanebroen
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Sådan så jernbanebroen ud efter påsejlningen. Men broen får alligevel ikke yderligere sikkerhed i form af afviserværker.
Folketingets Transportudvalg afviser, at jernbanebroen over Limfjorden får etableret afviserværker, der skal sikre, at skibe ikke sejler ind i broen.
I et notat fra Folketingets Transportudvalg fastslåes det, at jernbanebroen over Limfjorden ikke bliver ekstra sikret med de såkaldte afviserværker.
Afviserværkerne skal sikre, at skibene ikke sejler ind i bropillerne, men Folketinget mener ikke, at det kan betale sig at opsætte værn ude i vandet for at forhindre påsejlning af broen.
Hændelsen med det finske skib Ramona, der sejlede ind i Limfjordsbroen for nylig, ændrer ikke ved dette. Skibet havde nemlig den rigtige kurs, og sejlede kun ind i broen, fordi denne ikke åbnede. Et autoværn omkring pillerne havde ifølge Folketinget ikke forhindret påsejlningen.
Transportudvalget vurderer med henblik på strømmen, vinden og ruten, at der ikke er nødvendighed for yderligere sikkerhed på jernbanebroen.