Ingen forbrydelse bag 39-årig kvindes død

I forbindelse med fundet af en død 39-årig kvinde i en lejlighed, på Øster Sundby Vej i Aalborg-bydelen Vejgård, har politiet dagen igennem været tilstede i området.

Politiet har foretaget afhøringer i området og haft pårørende og bekendte til kvinden til afhøring på politigården. I forbindelse med efterforskningen har politiets teknikere og retsmediciner været i lejligheden. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Efterforskningen indstilles for i dag, hvorfor der ikke tilgår yderligere oplysninger til sagen dags dato.

I morgen foretages obduktion af kvinden, hvorefter den endelige dødsårsag kan fastlægges.

Den 39-årige kvindes familie er underrettet om dødsfaldet.


Seneste nyt

fra Nordjylland