Ingen garanti for juletog
Foto: Ivan Bitsch
Transportministeren må sørge for at mindske generne for pendlere mindst muligt efter påsejlingen af jernbanebroen, kræver Morten Marinus (DF).
Hverken BaneDanmark eller Transportminister Henrik Dam Kristensen tør garantere, at jernbanebroen over Limfjorden står klar til brug inden jul.
I ved det godt. Jernbanebroen over Limfjorden er i stykker og det har den været siden 28. marts. Det er efterhånden blevet en del af nordjydernes hverdag. Og det er vist meget godt for reparationen trækker i langdrag.
Og netop den langsomme proces gør nu, at Transportminister Henrik Dam Kristensen (Soc.Dem.) ikke kan love, at broen står færdig til starten af november, som BaneDanmark ellers oprindeligt meldte ud. Det skriver nordjyske.dk.
- Det her er en rigtig træls situation, og jeg forstår utilfredsheden hos de rejsende. Jeg håber meget på, at broen er færdig inden udgangen af november. Jeg er ked af, at man flere gange har meldt datoer ud, som så viste sig ikke at holde, siger han.
Reparationen af Limfjordsbroen blev oprindeligt vurderet færdigt til starten af november. Så blev den plan rykket til først den 19. og siden den 26. november. Men nu vil hverken BaneDanmark eller Transportministeren love, at nordjyderne kan komme med toget til jul.