LIGE NU:

Ingen ny aftale for sundhedsansatte

Arbejdsgiverne i Danske Regioner og de 11 forbund i Sundhedskartellet kunne ikke enes om nye overenskomster for 44.000 medlemmer.

Strejken fortætter på landets sygehuse. Det lykkes ikke arbejdsgiverne i Danske Regioner og forbunden i Sundhedskartellet at enes om nye overenskomster tirsdag aften. Regnedrenge og embedsfolk har i en lille uge forsøgt at finde en løsning på den strejke, der begyndte 16. april.

De 11 forbund i Sundhedskartellet har krævet lønstigninger i de nye overenskomster, så sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere og andre får 15 procent over de næste tre år.

Arbejdsgiverne har hidtil tilbudt 12,8 procent i samme periode, og det har en uges beregninger ikke ændret ved.

- Vi kan konstatere, at Danske Regioner stadig kun kan tilbyde 12,8 procent. Det er ikke godt nok, siger Conni Kruckow, formand for Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeråd.

Strejken har indtil nu betydet, at næsten 190.000 operationer er blevet aflyst.

/ritzau/