Ingen pris til Smærup Sørensen

 Ingen pris til Smærup Sørensen

Den på Mors bosatte forfatter Jens Smærup Sørensen får ikke Nordisk Råds litteraturpris 2008 på 350.000 kroner. Han var ellers spået en stor chance

En bedømmelseskomité under Nordisk Råd har torsdag middag afgjort, at modtageren at dette års litteraturpris bliver den danske forfatter Naja Marie Aidt for novellesamlingen "Bavian".

- Det er jo et lotterispil, men det havde da været rart med sådan en anerkendelse, siger Jens Smærup Sørensen til TV2/NORD.

Flere anmeldere i Skandinavien havde ellers på forhånd udråbt morsingboen Jens Smærup Sørensen til storfavorit med romanen "Mærkedage", der er en stor roman om tre velvoksne fester i to forskellige slægter, begge hjemmehørende i landsbyen Staun, ved Limfjorden som Jens Smærup Sørensen selv stammer fra.

I romanen berettes der om en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60 års-fødselsdag i 2003. Romanen er derfor også beretning om Stauns historie og om den danske landsbys historie som sådan.


Seneste nyt

fra Nordjylland