Ingen spor af kunsttyve

 Ingen spor af kunsttyve

Politiet står på bar bund i sagen om kunstkuppet på Voergaard Slot - nu skal sikkerheden på Voergaard skærpes

Tyveriet af to malerier i millionklassen fra Voergaard Slot er stadig et mysterium. Meget tyder på at gerningsmændene udførrte et stykke bestillingsarbejde, da de brød ind og stjal malerierne "Den Gale" af Goya og "Maria af Medici" af Rubens - men tyvene er som sunket i jorden.
Politiet har foreløbig fået tre henvendelser i sagen, men ingen af dem har ført til et gennembrud i opklaringen. oplyser vicepolitikommissær Carsten Corfitzen. Politiet har nu bedt Interpol om hjælp.
- Vi kan ikke vide, om det er professionelle eller lokale, siger Corfitzen.
Formanden for Voergaardsamlingen, Hans Jørgen Kaptain. erkender, at sikkerheden ikke var god nok.
- Vi skal have fat i et konsulentfirma, som kan gennemgå sikkerheden og råde os om, hvad vi kan gøre, siger han til TV2/Nord.
Malerierne vurderes til hver især at repræsentere et tocifret millionbeløb. Dermed er de langt mere værd end for eksempel Krøyers Skagen-malerier.


Seneste nyt

fra Nordjylland