Ingen topplacering til Team Løgstør

Daniel Foder forsøgte sig uden held på sidste etape af Ringerike GP 2008 i Norge, men Team Løgstør rytterne formåede ikke at avancere i den samlede stilling.

Daniel Foder blev bedste rytter fra Team Løgstør - Cycling for Health på en samlet syvendeplads i Norges største etapeløb.

Mens det glippede med en topplacering i den samlede stilling, så kunne Team Løgstør glæde sig over at vinde bjergtrøjen, som Benjamin Justesen vandt.

- Siden jeg for 2 år siden stille og roligt begyndte at køre flere og flere landevejsløb i stedet for mountainbikeløb, så har jeg nok hele tiden gået med en lille drøm om at køre i en prikket bjergtrøje. Det var fedt at komme på podiet og blive hyldet i den prikkede trøje, siger Benjamin Justesen fra Norge.

På søndag den 15. juni køres 3. afdeling af årets Post Cup serie i Nordsjælland, hvor Løgstør p.t. har fire ryttere i den samlede top-10 stilling.


Seneste nyt

fra Nordjylland