IP Nord køber Nordjysk IT

It-virksomhederne IP Nord og Nordjysk IT er fra fredag én virksomhed.

De to Frederikshavn-baserede it-virksomheder IP Nord og Nordjysk IT er fra i dag én virksomhed. IPNord har nemlig overtaget alle kundeaftaler fra Nordjysk IT.

- Muligheden opstod i forbindelse med et ønsket generationsskifte i Nordjysk IT, og derfor har vi gennemført handelen nu. Men vi skal tage os tid til at finde den fremtidige form, herunder hvilken adresse vi skal samles på, siger Thomas Gustafsson.

Flere af menneskene fra de to it-virksomheder kender i forvejen hinanden, og flere af dem er tidligere kolleger.

IPNord byder medarbejdere fra Nordjysk IT og deres kunder velkomne.  


Seneste nyt

fra Nordjylland