Irak til debat i Hjørring

 Irak til debat i Hjørring

Tirsdag aften diskuterer to af de absolutte politiske modstandere i Hjørring. Enhedslistens Frank Aaen og Karsten Lauritzen fra Venstre taler om Irak-krigen

Går udviklingen imod fred eller borgerkrig i Irak? Var det rigtigt at Danmark gik med i krigen eller ej? Startede USA blot en krig for at beskytte egne snævre olieinteresser, eller var og er det en kamp for demokrati?

Spørgsmålene vil sikkert blive mange, når de to politikere tirsdag aften krydser klinger i Hjørring.

Holdningerne hos de to duellanter er på plads på forhånd: MF'er Frank Aaen fra Enhedslisten er en af de stærkest Irak-modstandere og folketingskandidat for Venstres og VU-formand Karsten Lauritzen er som sit parti for Irak-krigen.

Debatten foregår tirsdag den 24. april klokken 19:30 - 21:30 i Forsamlingsbygningen i Hjørring.


Seneste nyt

fra Nordjylland