Isbjørneunge lukkes ud lørdag

Lørdag lukkes Aalborg Zoos isbjørneunge ud i den store del af isbjørneanlægget.

Nu har Aalborg Zoos lille ny isbjørneunge været udenfor fødehulen i godt en måneds tid sammen med sin mor Malik.
De har hidtil opholdt sig i det mindre anlæg bag i isbjørneanlægget, således at de kunne have fred og ro.

Nu er tiden imidlertid kommet til, at mor og unge bliver lukket ud i det store anlæg, hvor der udover den langt større plads også er vand, i form af bjørnenes kæmpestore bassin. 

Det bliver sjovt at se den lille bjørneunges første indtryk af vand. Hidtil har den kun kunnet lege i sneen.

Den store begivenhed foregår fra kl. 11.00


Seneste nyt

fra Nordjylland