Isen er sikker

Skøjteløberne i Aalborg Kommune kan begynde at glæde sig. Kommunen vurderer nu, at isen er sikker.

Ved man ikke, hvad man skal lave i juleferien, så kan man godt begynde at glæde sig. I Aalborg Kommune er det nu muligt at stå på skøjter. Gratis endda.

Isen på kommunens søer er nu så tyk, at det er sikkert at skøjte på den. Det har fået kommunen til at feje sneen væk fra isen på 12 af søerne, så de kan bruges til at skøjte på.

- Der bliver sat skilt op de steder, hvor det er tilladt at færdes, men det er selvfølgelig på eget ansvar, siger Per Torp, der er tekniker ved Aalborg Kommunes entreprenørenhed.

Skøjteløberne i Aalborg midtby kan nu skifte den kunstige skøjtebane på Klostertorvet ud med den ægte vare.


Seneste nyt

fra Nordjylland