Ishockey: Nordjyske nederlag

Både Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks led nederlag fredag aften.

Fredag aften måtte begge de nordjyske hold i Metal Ligaen skøjte fra isen med nederlag i bagagen.

Aalborg Pirates mødte på udebane Herlev Eagles, og her måtte favoritterne fra Aalborg se sig slået med hele 6-2.

Piraterne var på intet tidspunkt foran i kampen, men trods nederlaget ligger Aalborg Pirates stadig suverænt i spidsen af ligaen.

Næste kamp for Aalborg Pirates er på tirsdag, hvor holdet hjemme tager imod bundholdet Odense.

Frederikshavn White Hawks mødte på udebane Herning, som sikrede sig en sejr på 2-0. Herning scorede en enkelt gang i 1. og 2. periode. Høgene ligger på en fjerdeplads i ligaen, og næste kamp er tirsdag på hjemmebanen i Frederikshavn, hvor Esbjerg kommer på besøg.


Seneste nyt

fra Nordjylland